Solister

Solister

Maria Marstal: 

Dido

Ida Dreisig Sarner

Belinda

Maria Marstal er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun studerede hos lærer Hanna Hjort. Efter at have færdiggjort sin bachelor i 2017, flyttede hun til Hamborg for at påbegynde sin kandidatuddannelse på Hochschule für Musik und Theater, som hun afsluttede i 2021.

Siden da har Maria Marstal optrådt, primært i Tyskland, med forestillinger som l'Olimpiade (Megacle), Orfeus og Euridice (Orfeus), Dido og Aeneas (the Sorceress), samt de moderne forestillinger Loss of Signalog VOX FEMINA.

Herhjemme har hun givet liedkoncerter og optrådt i den tværfaglige kunstnergruppe Rødder På Tværs.


Ida Dreisig Sarner er en ung sopran under uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Tuva Semmingsen.

Allerede som barn medvirkede hun i flere operaproduktioner på de store danske scener, og glæden ved musikken ogformidling gennem sang blev større som årene gik. Det har bl.a. ført til en 2. plads i sangkonkurrencen Unge Sangere i 2019.

I 2021 medvirkede Ida i koret i Undergrundens produktion af Madam Butterfly, og samme år fik hun sin debut hos Opera Nordsjælland i rollen som Giannetta i Elskovsdrikken i 2021.

Simone Rønn:

Troldkvinden

Asmus Hanke Frederiksen:

Æneas

Alten Simone Rønn er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Anne Margrethe Dahl, Margrete Enevold og Susanna Eken, og har efterfølgende videreuddannet sig hos Prof. Julie Kaufmann ved Universität der Künste i Berlin.
Hun har været solist i talrige oratorier bl.a. med Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og Camerata Øresund.
På operascenen har Simone bl.a. sunget Zita i Gianni Schicchi og Ammen i Boris Godunov med Opera Undergrunden, 3.dreng og 3.dame i Mozarts Tryllefløjten samt Gertrude i Gounods Romeo og Julie med Operaen i Midten.
I efteråret ‘21 uropførte Simone Hans-Erik Philips sangcyklus Smagen af stål med Stahlquartett Dresden i Tyskland.

Asmus Hanke Frederiksen startede sin musikalske karriere i København, men har nu slået rødder på Fyn. Til daglig studerer han ved Syddansk Musikkonservatorium, hvor han i år vandt årets store solist-konkurrence. Asmus er allerede en eftertragtet solist, og 2023 byder bl. a. på solistopgaver med Odense Symfoniorkester samt Sønderjyllands Symfoniorkester.


Derudover medvirker Opera Nordsjællands kor.