Opera Nordsjælland

En opera, der handler om valget imellem at følge sin pligt eller at turde åbne sig for den store, buldrende kærlighed.

     Med opførelsen af Jacopo Peris Euridice i år 1600 blev en ny kunstart født. Det var den første ”rigtige opera”, og herefter greb opera som kunstart hurtigt om sig ved Europas hoffer. Der fandtes nemlig ikke flottere måder at blære sig på og fyre penge af end ved at lave opera. Og således kom den første engelsksprogede opera, Dido og Æneas, skrevet til William III af England i 1689 til verden.
     Dido og Æneas er i dag engelske Henry Purcells mest kendte værk. Tidligste spor efter operaen er et hæfte med librettoen, forfattet af Nahum Tate, fra en opførelse på en pigeskole i Chelsea i 1689, men inden da blev operaen opført ved Kongens hof.

     Under Lindegårdens træ, mellem stråtækte tage, møder vi i sommeren 2023 Dido og Æneas - om ikke i pigeskole-form, så i et samarbejde mellem professionelle og amatører. I et hæsblæsende og spændende forløb på 9 dage, finder vi sammen i Opera Nordsjælland vores svar på det store eviggyldige spørgsmål: Pligt eller kærlighed? At turde eller ikke at turde? Livet eller døden?
     Som "kongelig hofleverandør" var det forventet, at komponisten Purcell leverede en underholdende opera i et stramt format, og det levede komponisten op til med Dido og Æneas. Godt nok fortæller den gennemgående handling om den store kærlighed mellem de to elskende, men det er langt fra hjerte-smerte det hele. Et muntert kor af syngende sømænd og en grum flok gnæggende hekse sørger sammen med de indlagte dansescener for underholdningen og uhyggen.

     Handlingen stammer fra Æneiden og fortæller om kærligheden mellem Dronning Dido af Karthago og den tilrejsende Æneas. Æneas er Prins af Troja, men efter Trojas fald er han, på Jupiters bud, på vej til Italien. En storm bringer hans skib ud af kurs, og sender ham til Karthago.
     Dido er enke, og har svoret, at hun aldrig vil forelske sig igen. Dido og Æneas fatter imidlertid hurtigt sympati for hinanden. Dido holder fast i sit løfte, og er

tilbageholdende, men i længden kan hun ikke modstå Æneas. Der er faktisk heller ingen grund til at holde sig tilbage, for også politisk vil en alliance mellem Troja og Karthago være en god idé. Men det hele får selvfølgelig ikke lov til at ende lykkeligt: En ond troldkvinde, der er jaloux på Dido og pønser på at ødelægge Karthago, kommer imellem de to elskende. Hun får en ånd forklædt som budbringer fra Jupiter til at beordre Æneas til at fortsætte sin planlagte færd - ellers vil Troja forgå. Æneas går til Dido for at fortælle hende, at han må rejse, og det kommer til et skænderi mellem de to. Hun har brudt løftet til sin afdøde mand for Æneas skyld, og nu vil han forlade hende. Æneas fortryder, og erklærer, at han vil ofre Troja og blive i Karthago. Men en skuffet og svigtet Dido sender ham bort - og da hans skib forsvinder i horisonten, overgiver hun sig til sin skæbne: Døden.
     

     En opera om at vælge mellem pligt og kærlighed. Måske er det i vores tid svært at relatere til pligtskyldigt at måtte følge Jupiters bud, men måske handler operaen også i virkeligheden om at turde åbne sig for den store buldrende og medrivende kærlighed. Måske handler den om ikke at skulle gemme sig bag dårlige undskyldninger, guders påbud eller gammel bagage, men i stedet at kaste sig ud på det dybe vand.

     Om at turde eller ikke at turde?